Et blik på høreapparater gennem tiden

Et blik på høreapparater gennem tiden

Som sagt er jeg jo CI-opereret. Det har forbedret min hørelse en hel del! Før det forsøgte  jeg mig med flere typer af høreapparater – desværre uden den store effekt. I dette indlæg vil jeg skrive lidt om de forskellige typer af høreapparater, der har været brugt de sidste par hundrede år. 1. Hørerøret. Husker I Fru Møghe  fra Matador, der ivrigt brugte sit sorte hørerør? Hørerøret gjorde sit indtog i 1700-tallet, hvor det blev fremstillet af alt lige fra pladejern til konkylier. Dengang var det forbundet med skam at være dårlig til at høre, så man gjorde alt for at skjule brugen af røret. Bl.a. har man fundet tilfælde af hørerær bygget ind i en spadserstok! 2. Med Graham Bells opfindelse af telefonen, skete der også en banebrydende udvikling ift. høre-hjælpemidler. Bell vidste, at princippet med at omdanne tale til elektriske signaler, måtte kunne lade sig gøre! 3. Fru Møghe i Matador var faktisk en anelse bagud tidsmæssigt. Serien starter i 1929 så hendes hørerør kunne snildt være blevet udskiftet de nye, moderne høreapparater, der kom frem i 20’erne.  De var ovenikøbet så små, at de let kunne være i en håndtaske! 4. I de  følgende årtier blev høreapparaterne mindre og mindre, og i 1960’erne begyndte det at ligne det, vi kender i dag: Modellen der sidder bag øret. I dag kan et høreapparat næsten gøres usynligt inde i øret – såfremt det ikke skal være for kraftigt i funktionen. Det er gudskelov også blevet meget mere acceptabelt at benytte sig af et høreapparat. Rigtigt, rigtigt mange mennesker har hørenedsættelse….svag eller kraftig….og de fleste er slet ikke for stolte til at benytte sig af et smart høreapparat! Fru Møghe

Læs Mere »

Hvad er CI?

CI står for Cochlear Implant og er egentlig ”bare” et avanceret høreapparat. Forskellen er, at CI kræver, at en del af høreapparatet opereres ind under huden bag øret. Denne del kaldes for modtageren. Den anden indvendige del af CI er en elektrode, som er indopereret i øresneglen. Ci består desuden af en række udvendige anordninger: En mikrofon, en taleprocessor og en sender. Kort sagt fungerer det altså således:

– Mikrofonen opfanger lyden.

– Taleprocessoren omdanner lyden til digitale signaler.

– Senderen viderfører lyden til den CI-del, der er indopereret.

– Elektroden i øresneglen sender impulser til hørenerven.

– Hjernens hørecenter fortolker impulserne som lyd.

Sender og modtager er magnetiske. Derfor placeres de ud for hinanden under- og over huden, hvor signalerne sendes trådløst.

Det er vigtigt at pointere, at CI ikke er noget mirakelmiddel! Det kræver, at man genoptræner øret, og selv efter massiv genoptræning er man overhovedet ikke garanteret en perfekt hørelse! Men opfindelsen af CI er på sin vis et ”mirakelmiddel” for de mange mennesker, hvor almindelige høreapparater ikke har nogen effekt. Det være sig døvfødte børn, børn og unge der har mistet hørelsen, og helt generelt personer med svær hørenedsættelse. Og det ER da fantastisk at grundet CI, er døvhed ved at være et sjældent fænomen – i hvert fald i de lande der er godt økonomisk stillede. Skal man have bedst muligt resultat ud af CI, er det bedst at få det lavet inden 6 års-alderen, da hørecentret efter denne alder langsomt begynder at blive brugt til andre formål. Jeg fik det selv lavet, da jeg var 28 år gammel, så det er ikke specielt lang tid siden. Jeg er gået fra en hørelse på omkring 15 % til en hørelse på ca. 60 procent, og jeg er glad! For al forbedring er godt!

Læs Mere »