Et blik på høreapparater gennem tiden

Et blik på høreapparater gennem tiden

Som sagt er jeg jo CI-opereret. Det har forbedret min hørelse en hel del! Før det forsøgte  jeg mig med flere typer af høreapparater – desværre uden den store effekt. I dette indlæg vil jeg skrive lidt om de forskellige typer af høreapparater, der har været brugt de sidste par hundrede år. 1. Hørerøret. Husker I Fru Møghe  fra Matador, der ivrigt brugte sit sorte hørerør? Hørerøret gjorde sit indtog i 1700-tallet, hvor det blev fremstillet af alt lige fra pladejern til konkylier. Dengang var det forbundet med skam at være dårlig til at høre, så man gjorde alt for at skjule brugen af røret. Bl.a. har man fundet tilfælde af hørerær bygget ind i en spadserstok! 2. Med Graham Bells opfindelse af telefonen, skete der også en banebrydende udvikling ift. høre-hjælpemidler. Bell vidste, at princippet med at omdanne tale til elektriske signaler, måtte kunne lade sig gøre! 3. Fru Møghe i Matador var faktisk en anelse bagud tidsmæssigt. Serien starter i 1929 så hendes hørerør kunne snildt være blevet udskiftet de nye, moderne høreapparater, der kom frem i 20’erne.  De var ovenikøbet så små, at de let kunne være i en håndtaske! 4. I de  følgende årtier blev høreapparaterne mindre og mindre, og i 1960’erne begyndte det at ligne det, vi kender i dag: Modellen der sidder bag øret. I dag kan et høreapparat næsten gøres usynligt inde i øret – såfremt det ikke skal være for kraftigt i funktionen. Det er gudskelov også blevet meget mere acceptabelt at benytte sig af et høreapparat. Rigtigt, rigtigt mange mennesker har hørenedsættelse….svag eller kraftig….og de fleste er slet ikke for stolte til at benytte sig af et smart høreapparat! Fru Møghe

Læs Mere »

Historisk indblik

Det at være døv, er et handicap. Det er det i dag (selvom det er sjældent), og det var det i endnu højere grad før i tiden, hvor der ikke var meget hjælp at hente til folk med handicap. Jeg vil her give et lille historisk perspektiv på det at være døv. Og det gør jeg med udgangspunkt i min egen familie:

Min farfar var født døv. Min farmor blev døv som 3-årig grundet en børnesygdom. De 2 fandt hinanden, blev gift og fik 6 børn. Ud af de 6 børn var der 3 helt døve, 2 hørehæmmede og 1 fuldt hørende – tale om en ulige fordeling! Dengang i 40’erne og 50’erne var tiderne ganske anderledes, end de er i dag. De døve af børnene blev sendt langt væk fra hjemmet på døveskole. Det lå i kortene, at sådan gjorde man bare! Der var ikke andre muligheder! De 2 hørehæmmede kom i almindelig skole, og måtte klare sig så godt, de nu kunne. Selvom det bød på store udfordringer, fik de begge en god, gedigen erhversuddannelse. Den fuldt hørende endte med en akademisk uddannelse. De 2 døve klarede sig også bedre og bedre i takt med at tiden modnedes. Op igennem årene kom der mere og mere fokus på døvesamfundet, og medierne begyndte at tage mere hensyn. Hvem husker ikke ”Nyheder på Tegnsprog”? Eller ”Tidens Tegn”? Og da brugen af computere og internettet for alvor fik livtag i danskerne, blev tingene igen mere enkle. Istedet for døvetelefonen var det nu lige så smart at sende en mail. Man begyndte at kunne bruge Google som en hjælp, i stedet for at bøvle med at gøre sig forståelig over for personer. Kort sagt, det at være døv fik pludseligt bedre vilkår selvom der (heldigvis) ikke så mange, der så oplever de forbedrede vilkår mere.

Læs Mere »