En positiv indstilling!

En positiv indstilling!

I dag vil jeg prøve noget nyt. Jeg vil skrive alle de ting ned, som du kan være rigtig glad for i dit liv, og som jeg har hørt venner beklage sig over og slet ikke har forstået. Det er ting jeg tror man IKKE vil savne ved at have nedsat hørelse.

  1. Højlydte passagerer i den offentlige transport. Jeg har indset hvor irriterende det er når der sidder en gruppe og skriger højt af grin hele den time i skal samme vej, eller når nogen begynder at spille musik på deres stereo. Der er jo også andre mennesker?!
  2. Du bliver ikke vækket af høje lyde eller i hvert fald ikke ligeså let som andre. Det duer selvfølgelig ikke med et traditionelt vækkeur heller så, men det er der nemt veje omkring. Et vibrerende vækkeur eller bare armbåndsur er perfekt.
  3. Offentlige toiletter er helt stille og man kan ikke høre andre menneskers “business”!
  4. Hvis du får en partner der snorker, er det intet problem 🙂
  5. Man har et helt andet bånd til andre der også har svært ved at høre.
  6. Tegnsprog er helt fantastisk og føles virkelig som at have et hemmeligt kodesprog, for der er ikke mange der kan forstå det.

Det har taget lidt tid at sætte denne liste sammen, men hvis der er bare én ting her på listen som du kan relatere til, så er det det værd!

 

Læs Mere »

Nyttige hjemmesider

Nyttige hjemmesider

Vil du gerne læse videre omkring hvad f.eks. andre bloggere, læger og internettet generelt skriver om det at være hørehæmmet eller døv? Jeg har fundet nogle gode, informerende og brugbare hjemmesider herunder, som jeg gerne vil opfordre jer alle til at gå ind og kigge på. Selv hvis du ikke selv har problemer med hørelsen, så måske hvis du kender nogen der har det svært i hverdagen.

  1. Høreapparater – for dem, hvor hørelsen bare er blevet dårlig med alderen, kan et tilskud være rigtig godt at have, for høreapperater er langt fra billige!
  2. Her kan du også læse mere om tilskud og mulighed for støtte i din hverdag, hvis hørelsen giver dig store problemer.
  3. Aarhus University har dette tilbud som er ideelt for jer, der gerne vil kunne begå jer på tegnsprog. Måske kender du en, der også kan det? Det er utrolig brugbart i hverdagen. Du ved aldrig, hvornår du vil få brug for dette! Dette er sommer-kurser som finder sted (du gættede det) om sommeren. Der lægges også vægt på lighed og identitets-diskussion.
  4. StreetSigners har en hjemmeside med svar på rigtig mange spørgsmål, som nogle gange bliver stillet, og som folk ofte er for flove til at stille. Den her hjemmeside gør et godt arbejde med at skildre mange forskellige informationer på en spændende måde.

Skriv i kommentarerne, hvis du har fundet andre hjemmesider som du synes bør tilføjes til listen.

 

Læs Mere »

En rejse

En rejse

Da min hørelse er blevet så forbedret efter CI-operationen, er der nogle ting, jeg har fået mod på. Ting, som jeg ellers blankt har afvist. F.eks. det at rejse. Da min hørelse var dårlig, brød jeg mig ikke om uforudsigeligheden ved at rejse. For når en af sanserne ikke fungerer optimalt, kan man heller ikke orientere sig optimalt. Især ikke i stressede situationer. Men nu kan jeg mærke, dybt inden i mig selv, at det er tid til at realisere den drøm, jeg altid har haft. En drøm om at komme til USA.

Hvis jeg kan finde økonomien til det, er det mit store ønske at beøsge New York, Los Angeles og Chicago. Ja, de ligger jo ikke lige op ad hinanden, så logistikken bliver en udfordring. Men det kommer til at gå. For jeg har mod på det, og vigtigst af alt har jeg tillid til mig selv om min hørelse. Jeg skal have en rigtig god ven med – hvilket jo kun kommer til at udgøre et endnu  tryghedselement. Han – og jeg selv, for den sags skyld – overvejer at tage et lån fra den side, der hedder Ferratum. Jeg kan mærke, at denne drøm må realiseres. Og jeg vil hjælpe mig selv til at gøre det! Har I prøvet Ferratum?  Og hvad synes I om det?

New York, New York...

Læs Mere »

Tanker…

Tanker…

Jeg har den sidste uges tid tænkt utroligt meget i perspektiver. Jeg har tænkt meget på min opvækst. Jeg har tænkt på, hvorfor tingene blev, som de blev. Selvfølgelig er mit høre-handicap en genetisk ting… som ingen kunne have gjort noget for at forhindre. Men hvorfor lige mig? Hvorfor ikke min perfekt hørende bror? Men på den anden side; mit liv blev nu engang sådan.. og hvor har det egentlig indeholdt mange gode ting! Om det er mit hørehandicap der er årsag ved jeg ikke, men jeg har gennem årene udviklet en virkelig stærk fornemmelse for andre mennesker. Nogle kalder det sensitivitet… andre en påvirkelig svaghed. Jeg kalder det bare min “stemnings-fornemmelse”. Den har hjulpet mig utroligt mange gange til at fornemme atmosfærer og stemninger i samtaler, hvor jeg måske ikke har hørt, hvad der blev sagt. Den har udviklet sig så stærkt efterhånden, at jeg nu kan “fornemme” folk, hvis jeg går forbi dem på gaden. Det er som om, en lille flig af deres humør, deres dag… deres personlighed… sætter sig på mig. Måske udvikler jeg en 6. sans? Måske øges min sensitivitet bare dag for dag. Jeg ved det ikke. Men jeg synes egentlig godt om det. Jeg føler, at jeg har et indblik i en verden, ikke alle har adgang til.

6. sans

Læs Mere »

Social og hørehæmmet

Social og hørehæmmet

Der er flere ting, der er udfordrende, når man er hørehæmmet. Det sociale er en vigtig del af de svære ting, man møder i hverdagen. Forestil dig, at du befinder dig i et rum. Foran dig står to mennesker, som rigtigt gerne vil tale med dig. Du gør dit bedste for at lytte, men det eneste du kan høre er en masse stemmer… fra steder du ikke kan definere.De 2 personer overfor dig står bare og bevæger munden – lydløst, for sådan virker det for dig. Men det er ikke virkeligheden, det ved du. Forestil dig så, at du tager telefonen. Du siger dit navn, men i den anden ende kan du kun fornemme en svag, dissonerende stemme. Du kan ikke tyde præcist hvad der bliver sagt, og du kan ihvertfald slet ikke høre, hvem det er. Disse ting er en del af min daglige kamp – dog ikke så mere efter jeg har fået CI opereret ind. Men de der små ting, som man let kan komme til at tage for givet; de er bare rigtigt svære for nogle af os. Det er mest i sådanne situationer at jeg tænker over, hvor dybt uretfærdigt det egentlig er, at min bror f.eks. er født med en helt normal hørelse og derved ikke har de udfordringer, jeg kæmper så meget med.

 

 

I can't hear

 

Læs Mere »

Et blik på høreapparater gennem tiden

Et blik på høreapparater gennem tiden

Som sagt er jeg jo CI-opereret. Det har forbedret min hørelse en hel del! Før det forsøgte  jeg mig med flere typer af høreapparater – desværre uden den store effekt. I dette indlæg vil jeg skrive lidt om de forskellige typer af høreapparater, der har været brugt de sidste par hundrede år. 1. Hørerøret. Husker I Fru Møghe  fra Matador, der ivrigt brugte sit sorte hørerør? Hørerøret gjorde sit indtog i 1700-tallet, hvor det blev fremstillet af alt lige fra pladejern til konkylier. Dengang var det forbundet med skam at være dårlig til at høre, så man gjorde alt for at skjule brugen af røret. Bl.a. har man fundet tilfælde af hørerær bygget ind i en spadserstok! 2. Med Graham Bells opfindelse af telefonen, skete der også en banebrydende udvikling ift. høre-hjælpemidler. Bell vidste, at princippet med at omdanne tale til elektriske signaler, måtte kunne lade sig gøre! 3. Fru Møghe i Matador var faktisk en anelse bagud tidsmæssigt. Serien starter i 1929 så hendes hørerør kunne snildt være blevet udskiftet de nye, moderne høreapparater, der kom frem i 20’erne.  De var ovenikøbet så små, at de let kunne være i en håndtaske! 4. I de  følgende årtier blev høreapparaterne mindre og mindre, og i 1960’erne begyndte det at ligne det, vi kender i dag: Modellen der sidder bag øret. I dag kan et høreapparat næsten gøres usynligt inde i øret – såfremt det ikke skal være for kraftigt i funktionen. Det er gudskelov også blevet meget mere acceptabelt at benytte sig af et høreapparat. Rigtigt, rigtigt mange mennesker har hørenedsættelse….svag eller kraftig….og de fleste er slet ikke for stolte til at benytte sig af et smart høreapparat! Fru Møghe

Læs Mere »