Social og hørehæmmet

Social og hørehæmmet

Der er flere ting, der er udfordrende, når man er hørehæmmet. Det sociale er en vigtig del af de svære ting, man møder i hverdagen. Forestil dig, at du befinder dig i et rum. Foran dig står to mennesker, som rigtigt gerne vil tale med dig. Du gør dit bedste for at lytte, men det eneste du kan høre er en masse stemmer… fra steder du ikke kan definere.De 2 personer overfor dig står bare og bevæger munden – lydløst, for sådan virker det for dig. Men det er ikke virkeligheden, det ved du. Forestil dig så, at du tager telefonen. Du siger dit navn, men i den anden ende kan du kun fornemme en svag, dissonerende stemme. Du kan ikke tyde præcist hvad der bliver sagt, og du kan ihvertfald slet ikke høre, hvem det er. Disse ting er en del af min daglige kamp – dog ikke så mere efter jeg har fået CI opereret ind. Men de der små ting, som man let kan komme til at tage for givet; de er bare rigtigt svære for nogle af os. Det er mest i sådanne situationer at jeg tænker over, hvor dybt uretfærdigt det egentlig er, at min bror f.eks. er født med en helt normal hørelse og derved ikke har de udfordringer, jeg kæmper så meget med.

 

 

I can't hear

 

Læs Mere »

Sprog

Sprog

Jeg er født med nedsat hørelse, der kun blev værre jo ældre, jeg blev. Det at jeg ikke er født døv betyder, at jeg har et udviklet sprog. Jeg har kunnet høre (til en vis grænse) hvordan folk har kommunikeret med hinanden. Dog er mit sprog mangelfuldt i form af udtale. For når man ikke kan høre 100 procent hvad man selv siger, er det svært at udtale vokaler korrekt. Derfor kan man altså helt sikkert høre på mig, når jeg taler, at jeg aldrig har været fuldt hørende. En del af min genoptræning efter min CI blev opereret ind, var taletræning. Jeg kunne jo pludselig høre en del mere end jeg havde kunnet i flere år, så det føjede naturligvis nogle nuancer til mit talesprog. Skriftligt har jeg altid arbejdet meget med at være så meget på linje med hørende som muligt. Selvom jeg ikke har været helt døv, har jeg alligevel lært tegnsprog. Og det er jeg glad for, jeg gjorde! For det er altså en lettelse, at kunne ”tale” uforstyrret og afslappet med andre i samme båd, uden at skulle anstrenge sig for at forstå. Man bruger afsindige mængder energi på at ”være med” når der bliver talt med en. Især hvis det er en gruppe af mennesker, man befinder sig i. Er der lidt mumlen fra nogle af personerne i samtalen, kan hele tråden pludseligt ryge. Da jeg havde fået min CI og skulle genoptræne, var jeg helt enormt træt meget af tiden! Det var simpelten en anstrengelse af format, konstant at bruge al sin energi på at lytte så godt som muligt. Men det har lønnet sig. Jeg hører bedre og forstår mere – selvom ”mumlerierne” i samtalerne stadig er en udfordring.

Jeg vil gerne dele min all-time favourite video med jer!

Læs Mere »