En positiv indstilling!

En positiv indstilling!

I dag vil jeg prøve noget nyt. Jeg vil skrive alle de ting ned, som du kan være rigtig glad for i dit liv, og som jeg har hørt venner beklage sig over og slet ikke har forstået. Det er ting jeg tror man IKKE vil savne ved at have nedsat hørelse.

  1. Højlydte passagerer i den offentlige transport. Jeg har indset hvor irriterende det er når der sidder en gruppe og skriger højt af grin hele den time i skal samme vej, eller når nogen begynder at spille musik på deres stereo. Der er jo også andre mennesker?!
  2. Du bliver ikke vækket af høje lyde eller i hvert fald ikke ligeså let som andre. Det duer selvfølgelig ikke med et traditionelt vækkeur heller så, men det er der nemt veje omkring. Et vibrerende vækkeur eller bare armbåndsur er perfekt.
  3. Offentlige toiletter er helt stille og man kan ikke høre andre menneskers “business”!
  4. Hvis du får en partner der snorker, er det intet problem 🙂
  5. Man har et helt andet bånd til andre der også har svært ved at høre.
  6. Tegnsprog er helt fantastisk og føles virkelig som at have et hemmeligt kodesprog, for der er ikke mange der kan forstå det.

Det har taget lidt tid at sætte denne liste sammen, men hvis der er bare én ting her på listen som du kan relatere til, så er det det værd!

 

Læs Mere »