Historisk indblik

Det at være døv, er et handicap. Det er det i dag (selvom det er sjældent), og det var det i endnu højere grad før i tiden, hvor der ikke var meget hjælp at hente til folk med handicap. Jeg vil her give et lille historisk perspektiv på det at være døv. Og det gør jeg med udgangspunkt i min egen familie:

Min farfar var født døv. Min farmor blev døv som 3-årig grundet en børnesygdom. De 2 fandt hinanden, blev gift og fik 6 børn. Ud af de 6 børn var der 3 helt døve, 2 hørehæmmede og 1 fuldt hørende – tale om en ulige fordeling! Dengang i 40’erne og 50’erne var tiderne ganske anderledes, end de er i dag. De døve af børnene blev sendt langt væk fra hjemmet på døveskole. Det lå i kortene, at sådan gjorde man bare! Der var ikke andre muligheder! De 2 hørehæmmede kom i almindelig skole, og måtte klare sig så godt, de nu kunne. Selvom det bød på store udfordringer, fik de begge en god, gedigen erhversuddannelse. Den fuldt hørende endte med en akademisk uddannelse. De 2 døve klarede sig også bedre og bedre i takt med at tiden modnedes. Op igennem årene kom der mere og mere fokus på døvesamfundet, og medierne begyndte at tage mere hensyn. Hvem husker ikke ”Nyheder på Tegnsprog”? Eller ”Tidens Tegn”? Og da brugen af computere og internettet for alvor fik livtag i danskerne, blev tingene igen mere enkle. Istedet for døvetelefonen var det nu lige så smart at sende en mail. Man begyndte at kunne bruge Google som en hjælp, i stedet for at bøvle med at gøre sig forståelig over for personer. Kort sagt, det at være døv fik pludseligt bedre vilkår selvom der (heldigvis) ikke så mange, der så oplever de forbedrede vilkår mere.

Læs Mere »

Hvad er CI?

CI står for Cochlear Implant og er egentlig ”bare” et avanceret høreapparat. Forskellen er, at CI kræver, at en del af høreapparatet opereres ind under huden bag øret. Denne del kaldes for modtageren. Den anden indvendige del af CI er en elektrode, som er indopereret i øresneglen. Ci består desuden af en række udvendige anordninger: En mikrofon, en taleprocessor og en sender. Kort sagt fungerer det altså således:

– Mikrofonen opfanger lyden.

– Taleprocessoren omdanner lyden til digitale signaler.

– Senderen viderfører lyden til den CI-del, der er indopereret.

– Elektroden i øresneglen sender impulser til hørenerven.

– Hjernens hørecenter fortolker impulserne som lyd.

Sender og modtager er magnetiske. Derfor placeres de ud for hinanden under- og over huden, hvor signalerne sendes trådløst.

Det er vigtigt at pointere, at CI ikke er noget mirakelmiddel! Det kræver, at man genoptræner øret, og selv efter massiv genoptræning er man overhovedet ikke garanteret en perfekt hørelse! Men opfindelsen af CI er på sin vis et ”mirakelmiddel” for de mange mennesker, hvor almindelige høreapparater ikke har nogen effekt. Det være sig døvfødte børn, børn og unge der har mistet hørelsen, og helt generelt personer med svær hørenedsættelse. Og det ER da fantastisk at grundet CI, er døvhed ved at være et sjældent fænomen – i hvert fald i de lande der er godt økonomisk stillede. Skal man have bedst muligt resultat ud af CI, er det bedst at få det lavet inden 6 års-alderen, da hørecentret efter denne alder langsomt begynder at blive brugt til andre formål. Jeg fik det selv lavet, da jeg var 28 år gammel, så det er ikke specielt lang tid siden. Jeg er gået fra en hørelse på omkring 15 % til en hørelse på ca. 60 procent, og jeg er glad! For al forbedring er godt!

Læs Mere »