Tanker…

Tanker…

Jeg har den sidste uges tid tænkt utroligt meget i perspektiver. Jeg har tænkt meget på min opvækst. Jeg har tænkt på, hvorfor tingene blev, som de blev. Selvfølgelig er mit høre-handicap en genetisk ting… som ingen kunne have gjort noget for at forhindre. Men hvorfor lige mig? Hvorfor ikke min perfekt hørende bror? Men på den anden side; mit liv blev nu engang sådan.. og hvor har det egentlig indeholdt mange gode ting! Om det er mit hørehandicap der er årsag ved jeg ikke, men jeg har gennem årene udviklet en virkelig stærk fornemmelse for andre mennesker. Nogle kalder det sensitivitet… andre en påvirkelig svaghed. Jeg kalder det bare min “stemnings-fornemmelse”. Den har hjulpet mig utroligt mange gange til at fornemme atmosfærer og stemninger i samtaler, hvor jeg måske ikke har hørt, hvad der blev sagt. Den har udviklet sig så stærkt efterhånden, at jeg nu kan “fornemme” folk, hvis jeg går forbi dem på gaden. Det er som om, en lille flig af deres humør, deres dag… deres personlighed… sætter sig på mig. Måske udvikler jeg en 6. sans? Måske øges min sensitivitet bare dag for dag. Jeg ved det ikke. Men jeg synes egentlig godt om det. Jeg føler, at jeg har et indblik i en verden, ikke alle har adgang til.

6. sans

(Visited 86 times, 1 visits today)